Categories
_____

Indretning af Skjoldhøjskolen i Århus

Skjoldhøjskolen bad om hjælp til at få indrettet deres fællesareal i “Blåt Hus”, og her leverede jeg grundplan, al design samt tekniske tegninger. Selve udførelsen blev gjort af lærere og ikke mindst eleverne i 3., 4. og 5. klasse, og det hele med hjælp fra SilvanFonden, der støtter projekter der skal lære børn om håndværk og praktiske arbejdsgange.

Skjoldhøjskolen er fra 1974, og står hovedsageligt med den originale arkitektur og løsninger. Selve fællesrummet består af et aflangt rum, hvor alle dørene fra de tilstødende klasselokaler præger rummets funktion, samt gang til toiletter og store døre til skolegården. Jeg lagde vægt på at dele det store fællesareal op i mindre rum i rum, så der både var mulighed for at eleverne kunne arbejde i grupperum, samt indtage læsetrappen ved individuel læring. Derudover tegnede jeg gårdarealet og de nærliggende udenomsarealer uden for fællesrummet, så det ville fremstå som en integreret løsning af de naturlige ganglinjer fra inde til ude.

Godkendte skitser

Billeder fra proces og fernisering