Lav et personligt spisebord

Indledende forberedelser:

Inden du går i gang, skal du bestemme dig for 2 ting:

Hvilket materiale skal bordpladen være i? Skal det være samme træsort som dit gulv, eller måske en kontrast? Skal det være massivtræ der kan behandles til en unik overflade, eller laminat som er vedligeholdelsesfrit og enormt slidstærkt, og måske bedre til eksempelvis en børnefamilie?

Hvilken størrelse skal spisebordet være? Tommelfingerreglen er, at hver person/stol skal have 60 cm i bredden for at sidde komfortabelt. Det vil sige, at et bord til 4 personer måler 120 x 90 cm, et bord til 6 personer måler 180 x 90 cm etc. Her er det selvfølgelig muligt at lave målene på dit spisebord præcis så det passer i det rum det skal stå i, og du kan eksempelvis lave det smallere for at spare plads i en mindre lejlighed, eller ekstra stort til fx. 20 gæster.

Jeg har valgt at lave spisebordet i skifferlaminat. For at skulle save mindst muligt i skifferpladerne, har de dikteret størrelsen på bordet, som her måler 99 x 223 cm, hvilket svarer til 3 x 3,5 skifferplader.

Du skal bruge:

  • Laminatgulv i valgfrit udseende – her brugt SKIFFER ANTRASIT fra MegaFloor, 2 pakker.
  • 22mm mdf plade i ønsket størrelse – her brugt 99 x 223, som beskrevet ovenover.
  • Trælim
  • Acryl fugemasse
  • Maling til bordkanten, her valgt en lille farveprøve, se beskrivelse i step 12.
  • Derudover skal du bruge en sav, og jeg vil anbefale “The Laminator”, der er super nem til at lave fine, lige snit i laminatpladerne. Den koster 199,95 i SILVAN.
  • Evt. sandpapir
  • Pensel
  • 45 x 45 mm Reglar, til at bygge sarg/understøtning ved spiseborde til 6 personer og derover, samt skruer hertil.

Slutteligt skal du bruge bordben med en stor “kontaktflade” mod bordpladen (det vil sige, at du ikke kan bruge tynde,
runde ben der skrues op i pladen som ved eksempelvis et skrivebord). Jeg har valgt den billige løsning fra IKEA, med
bukke til 100 kr for 2 stk, men disse kan selvfølgelig også vælges i dyrere og mere markante løsninger.


Step 1

Start med at få placeret dine bordben, så mdfpladen kommer op i en god arbejdshøjde når laminatpladerne skal tilpasses.
Placer dine stole rundt om bordet, og find den afstand mellem bukkene der passer til netop dit behov.

 


Step 2

Tegn direkte på undersiden af din bordplade, så det bliver nemt og overskueligt at placere dine ben.
Markér midten af pladen, samt afstanden til kanten fra toppen af bordbenet.

 


Step 3

Laver du spisebordet til 6 personer eller derover, skal du bruge 45 x 45 mm Reglar lægter til at bygge en understøtning som vist på disse to billeder, som monteres fast direkte på undersiden af mdfpladen. Dette gøres for at bordpladen ikke buer på midten på grund af vægten.
Udover rammen, bruger jeg den sidste afskæring af lægterne til at lave en ekstra støtte på ydersiden af bordbukken, for at sikre mig, at de ikke kan skride ud.

 


Step 4

Nu kan du vende bordet, og dermed arbejde i en god højde. Først læser du omhyggeligt tillægssiden til dit valgte gulv, da fremgangsmåden kan
variere alt efter materiale. Guiden viser dig blandt andet rækkefølgen, når du skal montere pladerne i hinanden, samt hvilke flader der skal påføres lim etc.

 


Step 5

Alt efter hvilken laminatoverflade du har valgt, kan du nu finde det mønster/udtryk bordet skal have.

 


Step 6

Når du har fundet din rækkefølge, er det en god idé at nummerere dine gulvplanker / fliser.

 


Step 7

En gulvplanke består af sider med Fer og Not. For at bordpladen fremstår med en ensartet top, skal du save den yderste Fer af, på de planker der vender ud mod siden af bordpladen. Brug evt sandpapir på kanten efterfølgende. Not-siden spartles ud senere i step 11. 
OBS: Dette gøres KUN ved de sider der vender ud mod kanten af bordet. ( Click-systemet bruges til resten af bordpladen )

 


TIP 

Brug en overskydende gulvplanke som ekstra lang lineal, hvis du gerne vil dele dine fliser på langs eller tværs.

 


Step 8

Nu er du klar til at montere dine planker / fliser. Husk at følge vejledningen i pakken, og lim 1 række sammen ad gangen. Vær så præcis som mulig,
når du placerer to fliser mod hinanden. Det er vigtigt, så der ikke fremstår store riller eller huller, når hele bordpladen er samlet.
Et lille lag trælim smøres på toppen af pladens FER, herefter sætter du den oppefra og ned, i den næste plades NOT.

Overskydende lim tørres af med en fugtig klud.

 


Step 9